12 ting at overveje, før du lancerer en ny hjemmeside

Kvinde arbejder med dokumenter på kontoret

At lancere en ny hjemmeside er en spændende proces, der kræver omhyggelig planlægning og forberedelse for at sikre en succesfuld start. Der er en rækker faktorer, du skal overveje, før du sender din hjemmeside live. Her er 12 nøgleovervejelser, der kan hjælpe dig med at navigere gennem processen og opnå en vellykket lancering.

  1. Formål og målgruppe: At definere din hjemmesides formål og identificere din målgruppe er fundamentalt for at skabe en meningsfuld online tilstedeværelse. Det definerer, hvorfor din hjemmeside eksisterer. Det kan både være for at informere, underholde, sælge produkter eller tilbyde tjenester. Ved at forstå formålet kan du skabe indhold, design og funktioner, der passer til dine mål.

    At identificere din målgruppe er lige så vigtigt. Hvem er de personer, du ønsker at nå ud til? At forstå deres demografi, interesser, problemer og behov giver mulighed for at tilpasse din hjemmeside til deres forventninger og skabe en meningsfuld oplevelse. Jo større forståelse du får for din målgruppe, desto mere præcist kan du skabe og levere en værdi til dem.

  2. Indhold: Det der skaber værdi for besøgende og er dit primære hjerte i din hjemmeside. Godt indhold opfylder de besøgendes behov, besvarer deres spørgsmål og hjælper dem med deres udfordringer. Skab unikt, informativt og engageret indhold, der kan skille sig ud fra mængden og som taler til din målgruppe. Det kan også være en fordel at opbygge en indholdsstruktur med f.eks. kategorier og sider, så det bliver gjort lettere for besøgende at finde relevant information. I sidste ende er det indhold, der opbygger tillid og får besøgende til at vende tilbage.

  3. Responsivt design: I dag bruger folk forskellige enheder som smartphones, tablets og computere til at besøge hjemmesider. Derfor er responsivt design afgørende. Det betyder, at din hjemmeside skal kunne tilpasse sig de forskellige skærmstørrelser og enheder, så indholdet på hjemmesiden forbliver letlæseligt og brugervenligt uanset platform. Det er til stor fordel, hvis du sørger for at hjemmesiden er responsiv, da det er med til at øge forbrugertilfredshed og engagement. Det bidrager også til at forbedre din hjemmesides synlighed i søgeresultaterne, da søgemaskiner prioriterer mobilvenlige sider.

  4. Brugervenlighed: Det handler om at skabe en brugervenlig oplevelse på din hjemmeside. Design din hjemmesides navigation, så det er nemt for besøgende at finde rundt. Brugeren bør intuitiv kunne finde de vigtigste informationer og sektioner som produkter, tjenester, priser og kontaktinformation uden alt for meget besvær og interagere med dit indhold. Inden lanceringen kan det være en fordel at udføre en brugertest for at teste siden og eventuelt løse de potentielle udfordringer, der kunne være.

  5. Hastighed: Optimering af hjemmesidehastighed er en afgørende faktor for brugertilfredshed. En langsom indlæsningstid kan føre til tab af besøgende, da brugere ofte forlader siden inden for de første 3 sekunder, hvis hjemmesiden ikke er færdig med at indlæse. Så det er vigtigt at optimere sidens hastighed for at undgå at miste besøgende. Derudover har hastigheden en indflydelse på din sides placering i søgeresultaterne på søgemaskiner som Google. Lav en hastighedstest på din hjemmeside, for løbende at se, hvor høj hastigheden er. Du kan kigge på elementer som billeder, plugins og tekst for at optimere hastigheden.

  6. SEO (søgemaskine optimering): Når du opretter din nye hjemmeside, handler SEO om at gøre det nemt for søgemaskiner som Google at finde og vise din side til folk, der søger efter noget relateret til dit indhold eller branche. Det handler om at vælge og analysere de rigtige nøgleord eller sætninger og bruge dem naturligt på din hjemmeside, så folk nemt kan finde dig. Der er også en teknisk del, som består i at gøre din hjemmeside hurtig og brugervenlig både på computer og mobil. Efter lanceringen handler det om at følge med i, hvordan din hjemmeside klarer sig, og hvis det er nødvendigt, at foretage nogle ændringer for at få flere besøgende eller blive set.

  7. Redirects: Når din hjemmeside lanceres, kan ændringer i URL-strukturen eller fjernelse af visse sider føre til eventuelt brudte links, som besøgende på siden kan støde på. Redirects er et værktøj, der guider besøgende til det rigtige sted, så du undgår frustrerede besøgende, hvis siden ikke virker. Redirect 301-omdirigeringer, omdirigerer permanent en side til en URL, så du får en gnidningsfri overgang og bevarer din værdifulde trafik og søgeplacering.

  8. Testning: Det er en fordel at udføre en grundig og omfattende testfase inden lanceringen af hjemmesiden. Test her alle links for at sikre, at de fører til de rigtige steder. Gennemgå formularer for at sikre, at de indsender data korrekt, og at besøgende ikke står over for tekniske problemer. Tjek hvordan din hjemmeside ser ud på de forskellige browsere og enheder. Testning er med til at reducere risikoen for fejl og forbedrer brugerens oplevelse.

  9. Markedsføring og lancering: For at maksimere din hjemmesides synlighed og tiltrække målrettet trafik er en velplanlagt markedsføringsstrategi afgørende. Overvej dine målgruppers adfærd og præferencer for at vælge de bedste kanaler som sociale medier, e-mail markedsføring, kampagner, annonceringer osv. for at tiltrække målrettet trafik til din nye hjemmeside. At få professionel hjælp til at planlægge og udføre din markedsføring kan sikre, at din hjemmeside får den opmærksomhed den fortjener og dette kan være med til at bidrage til processen.

  10. CTA (Call to Action): Fokuser på hvor nemt det er for besøgende at udføre handlinger. Dette opnås gennem velplacerede og indbydende call-to-action elementer. At sikre klare og motiverende tekster, der fortæller besøgende, hvad de skal gøre – f.eks. ”Tilmeld dig nu” eller ”Udforsk vores produkter”. Det bedste er, at din CTA skiller sig ud uden at overvælde siden. Efter lanceringen er det værd at teste forskellige CTA-versioner for at se, hvilket der bedst konverterer besøgende til handling. På den måde kan du optimere din hjemmesides indflydelse og nå dine mål mere effektivt.

  11. Opsætning af tracking: For at få en forståelse af, hvordan din nye hjemmeside præsterer, er det afgørende at opsætte sporings- og analyseværktøjer. Du kan implementere værktøjer som Google Analytics for at indsamle data om besøgendes adfærd, trafikkilder og engagement på din hjemmeside. Det giver dig et indblik i, hvilke sider der er mest populære, hvor besøgende kommer fra, og hvordan de interagerer med dit indhold. Ved at analysere disse oplysninger kan du identificere styrker og svagheder ved din hjemmesides ydeevne og træffe beslutninger for at forbedre brugeroplevelsen over tid.

  12. Struktur og korrekt brug af diverse HTML Tags: For at sikre en velfungerende og brugervenlig hjemmeside er det afgørende at opretholde en klar struktur og korrekt brug af HTML-tags. Organiser din hjemmesides indhold ved at bruge relevante overskrifter (h1-h6) for at angive et hierarki og præsentere information på en mere sammenhængende måde. Det er også vigtigt, at du bruger de rette HTML-tags til billeder, lister og links. Det forbedrer ikke kun din hjemmesides tilgængelighed, men også den SEO og brugeroplevelse, da den er nemmere at finde rundt i.


Relaterede indlæg

Fordele ved at kombinere Business Intelligence med kunstig intelligens.

I en verden, hvor data er blevet den nye valuta, er det afgørende for virksomheder at udnytte deres […]

Sådan sparer du tid og penge med automatisering.

Aldrig har tid og penge været så kostbare som i dag – de spiller en afgørende rolle i […]

Vi er jeres
digitale partner

+45 70 27 43 00
kontakt@hojvig.dk

Højvig Group A/S
Tåstrupvej 6
4300 Holbæk

CVR: 25642228

©
2024
Højvig Group A/S | Webbureau Holbæk | Woocommerce bureau | Wordpress bureau |
Handelsbetingelser