Kend din målgruppe: Vejen til effektiv markedsføring

Mange virksomheder kæmper dagligt med at nå ud til deres målgruppe. Men hvordan sikrer du, at markedsføringen er så effektiv som muligt? Nøglen er at kende sin målgruppe. Selvom det at kende sin målgruppe er enormt vigtigt, kan det også være enormt svært at finde den rigtige målgruppe. I dette indlæg vil vi dykke ned i begreberne målgruppe og segmenter, og forklare dig, præcis hvorfor det er så vigtige begreber.

Bliv kontaktet
Møde med en kunde

Hvad er en målgruppe og segmenter?

Når du som virksomhed skal udvikle et nyt produkt og/eller ønsker at øge kendskabsgraden til din virksomhed, er en af de vigtigste beslutninger du skal træffe, hvilken målgruppe du vil nå ud til.

1. Målgruppe

En målgruppe er dem, som din virksomhed ønsker at målrette sig efter i kommunikation, salg og produktudvikling. Målgruppen er de personer, der kan identificere sig med dit brand. Segmentering er, når man opdeler sin målgruppe i mindre grupper ud fra fælles karakteristika, for at præcisere sin markedsføring.

2. Segmenter

Et segment er kundegrupper, der er inddelt efter kriterier som alder, køn, adfærd, interesser og økonomi. Din virksomhed kan have forskellige målgrupper, men det er vigtigt at behandle hver målgruppe for sig selv. Din målgruppe kan opdeles i den primære målgruppe, som bør være dit hovedfokus. Det er dem, der er mest tilbøjelige til at købe dine produkter. Den sekundære målgruppe er dem, du vil ramme sekundært, og det er en mindre gruppe af mennesker.

Hvorfor er det vigtigt at kende sin målgruppe?

1. Øge engagement

Du kan skabe bedre indhold og budskaber om emner, som din målgruppe interesserer sig for. Dette skaber en dybere forbindelse mellem din virksomhed og din målgruppe, og fordelen ved dette er, at det fører til større engagement, loyalitet og konverteringsrater (den procentdel af dine besøgende, som foretager sig et køb ud af det samlede antal besøgende).

2. Effektiv ressourceanvendelse

Du kan opnå et bedre resultat når du kender din målgruppe, i og med du kan fokusere dine ressourcer på de rigtige kunder. Det er først når du kender din målgruppe, at du kan specificere din markedsføring til din målgruppes karakteristika og opnå det bedste resultat af dit markedsføringsbudget. Hvis du ikke kender din målgruppe, kan du ubevidst bruge en masse penge på markedsføring til et segment, og hvis det viser sig at din målgruppe er en anden, opnår du ikke det fulde potentiale af budgettet.

3. Øger kundetilfredsheden

Ved at fokusere på, hvordan dit produkt/service løser målgruppens problemer eller tilfredsstiller deres behov, bliver dine budskaber mere overbevisende.

Hvordan finder du din målgruppe?

1. Markedsundersøgelser

For at finde din målgruppe kan du blandt andet bruge eksisterende kundedata, se på eksisterende markedsundersøgelser og indhente ny viden om målgruppen gennem spørgeskemaer og interviews. Du kan bruge forskellige spørgeskemasystemer til at oprette spørgeskemaer, hvor du kan få feedback om målgruppens behov og ønsker.

2. Kundesegmentering

Ved at du opdeler din målgruppe i mindre segmenter ud fra demografi, adfærd og interesser, opnår du, at dine budskaber bliver mere relevante, da du rammer hver gruppes enkelte behov. Du kan minimere spild af ressourcer, samtidig med at du øger konverteringsraten (de besøgende der bliver til kunder), ved at målrette præcist. Du kan tilpasse dine produkter/services specifikt til et segment og øge chancerne for, at segmentet finder værdi i det, du tilbyder.

3. Kundepersonas

Det er en god idé at lave en kundepersona (en fiktiv beskrivelse af din ideelle kunde). Ved at lave en kundepersona får du en grundig beskrivelse af målgruppens liv, ønsker og mål, hvilket gør det nemmere at udvikle produkter og markedsføre sig direkte til målgruppen. Dette kan forbedre kundeoplevelsen og få målgruppen til at føle sig set og hørt.

4. Brug værktøjer

Du kan bruge flere forskellige SAAS-værktøjer (cloud-baserede services til at levere software) til at nå din målgruppe. Du kan analysere data fra sociale medier til at identificere demografiske oplysninger, engagement og interesser for dine følgere, og dermed finde det rigtige segment. Du kan bruge forskellige programmer til at få indblik i, hvem de besøgende på din hjemmeside er. Du kan blandt andet se deres geografiske placering, deres adfærd på din hjemmeside samt hvordan de besøgende konverterer til kunder. Der findes forskellige værktøjer, hvor du kan få indsigt i, hvem der kontakter din kundesupport og hvilke spørgsmål og problemer de har. Dette kan hjælpe dig med at identificere fælles træk blandt dine kunder. Derudover kan du finde dybdegående oplysninger om dine følgere og brugere, samt få indsigt i søgeord og emner, der er relevante for din virksomhed, hvilket kan hjælpe med at tilpasse dit indhold til din målgruppe. En fordel er at bruge søgemaskineoptimering, til at få indblik i, hvilke søgeord og emner, der er populære for din branche, for at du når ud til flere fra målgruppen.

Sådan rammer du din målgruppe

Når du først har fundet din målgruppe, er næste trin at tilpasse dit markedsføringsbudskab til dem. Det kan du blandt andet gøre ved:

1. Vælge de rette kommunikationskanaler

Undersøg hvor din målgruppe er mest aktive, det vil sige at du bør gøre dig nogle overvejelser om, hvilke sociale medier din målgruppe befinder sig på, og om du skal bruge mail, trykte aviser mv. Ved at bruge de rigtige kanaler ser flere fra målgruppen dine opslag. Derudover bør du målrette dit indhold, så du taler direkte til din målgruppes behov, problemer og interesser.

2. Finde den rigtige tone

For at ramme din målgruppe er det en god idé at tilpasse din kommunikationsstil til din målgruppes præferencer. Det kan blandt andet være, om de foretrækker formel eller afslappet kommunikation, teknisk eller ikke-teknisk sprog.
Når du har fundet frem til din målgruppe og du begynder at målrette din kommunikation til de rigtige, vil du kunne se resultatet af dit markedsføringsbudget, og din indsats vil afspejle sig i konverteringer (betalende kunder). Du vil hermed effektivisere din markedsføring og undgå at bruge unødvendige ressourcer. Med en dyb forståelse for din målgruppe kan du sikre, at din markedsføringsstrategi altid er på forkant med udviklingen.
Bliv kontaktet
Sammen om digital vækst.
Kontakt
+45 70 27 43 00 
kontakt@hojvig.dk

Højvig Group A/S
Tåstruphøj 6
4300 Holbæk

CVR 25642228
© 2024 Højvig Group A/S | Webbureau Holbæk | WooCommerce bureau | WordPress bureau