12 ting du skal overveje, før du lancerer en ny hjemmeside - Del 2

At lancere en ny hjemmeside er en spændende proces, der kræver omhyggelig planlægning og forberedelse for at sikre en succesfuld start. Der er en rækker faktorer, du skal overveje, før du sender din hjemmeside live. Her er anden del af 12 nøgleovervejelser, der kan hjælpe dig med at navigere gennem processen og opnå en vellykket lancering.

Bliv kontaktet
To personer der kigger på et moodboard

7. Redirects

Når din hjemmeside lanceres, kan ændringer i URL-strukturen eller fjernelse af visse sider føre til eventuelt brudte links, som besøgende på siden kan støde på. Redirects er et værktøj, der guider besøgende til det rigtige sted, så du undgår frustrerede besøgende, hvis siden ikke virker. Redirect 301-omdirigeringer, omdirigerer permanent en side til en URL, så du får en gnidningsfri overgang og bevarer din værdifulde trafik og søgeplacering.

8. Testning

Det er en fordel at udføre en grundig og omfattende testfase inden lanceringen af hjemmesiden. Test her alle links for at sikre, at de fører til de rigtige steder. Gennemgå formularer for at sikre, at de indsender data korrekt, og at besøgende ikke står over for tekniske problemer. Tjek hvordan din hjemmeside ser ud på de forskellige browsere og enheder. Testning er med til at reducere risikoen for fejl og forbedrer brugerens oplevelse.

9. Markedsføring og lancering

For at maksimere din hjemmesides synlighed og tiltrække målrettet trafik er en velplanlagt markedsføringsstrategi afgørende. Overvej dine målgruppers adfærd og præferencer for at vælge de bedste kanaler som sociale medier, e-mail markedsføring, kampagner, annonceringer osv. for at tiltrække målrettet trafik til din nye hjemmeside. At få professionel hjælp til at planlægge og udføre din markedsføring kan sikre, at din hjemmeside får den opmærksomhed den fortjener og dette kan være med til at bidrage til processen.

10. CTA (Call to Action) 

Fokuser på hvor nemt det er for besøgende at udføre handlinger. Dette opnås gennem velplacerede og indbydende call-to-action elementer. At sikre klare og motiverende tekster, der fortæller besøgende, hvad de skal gøre – f.eks. ”Tilmeld dig nu” eller ”Udforsk vores produkter”. Det bedste er, at din CTA skiller sig ud uden at overvælde siden. Efter lanceringen er det værd at teste forskellige CTA-versioner for at se, hvilket der bedst konverterer besøgende til handling. På den måde kan du optimere din hjemmesides indflydelse og nå dine mål mere effektivt.

11. Opsætning af tracking

For at få en forståelse af, hvordan din nye hjemmeside præsterer, er det afgørende at opsætte sporings- og analyseværktøjer. Du kan implementere værktøjer som Google Analytics for at indsamle data om besøgendes adfærd, trafikkilder og engagement på din hjemmeside. Det giver dig et indblik i, hvilke sider der er mest populære, hvor besøgende kommer fra, og hvordan de interagerer med dit indhold. Ved at analysere disse oplysninger kan du identificere styrker og svagheder ved din hjemmesides ydeevne og træffe beslutninger for at forbedre brugeroplevelsen over tid.

12. Struktur / korrekt brug af diverse HTML Tags

For at sikre en velfungerende og brugervenlig hjemmeside er det afgørende at opretholde en klar struktur og korrekt brug af HTML-tags. Organiser din hjemmesides indhold ved at bruge relevante overskrifter (h1-h6) for at angive et hierarki og præsentere information på en mere sammenhængende måde. Det er også vigtigt, at du bruger de rette HTML-tags til billeder, lister og links. Det forbedrer ikke kun din hjemmesides tilgængelighed, men også den SEO og brugeroplevelse, da den er nemmere at finde rundt i.
Bliv kontaktet
Sammen om digital vækst.
Kontakt
+45 70 27 43 00 
kontakt@hojvig.dk

Højvig Group A/S
Tåstruphøj 6
4300 Holbæk

CVR 25642228
© 2024 Højvig Group A/S | Webbureau Holbæk | WooCommerce bureau | WordPress bureau